Image

Joomla! Workday 2018 – lørdag den 3. november

Udvid dit site og gør det smartere

Kom med og brug en dag på Joomla! og det, der er med til at gøre dit site smartere. Dagens program skifter mellem præsentation af et spændende emne og 'hands-on' – hvor du får mulighed for at afprøve det hele selv – i dit tempo.
Vi lytter og arbejder os både klogere og bedre i Joomla! og de udvidelser, der er med til at gøre Joomla! til et af de stærkeste CMS i verden.

 

Program for Joomla! Workday 2018

8.30 - 9.00: Ankomst og morgenkaffe med let morgenbrød

9.00 - 9.15: Velkomst 

9.15 - 12.15: SmartSlider3 på din side
Er det smart med en slider på hjemmesiden? Hør om det der er ok at gøre, og det der ikke er ok! Hør om forskellige måder at bruge sliders på – og om det virker eller ej. Vi gennemgår SmartSlider3 – der kan andet end bare slide flotte billeder. Bagefter får du til opgave at lave en slider til din hjemmeside – og vi tilbyder to niveauer i grupper – og gennemgår resultaterne bordet rundt.

12.15 - 12.45: Frokost
Spis din medbragte frokost ... eller den du har købt i en nærliggende butik.

12.45 - 13.30: Google Maps vs. Open Street Maps
Er du klar til at anvende et alternativ til Googles kort? Vi viser og fortæller, hvordan du kan bruge Open Source kortfunktionen 'Open Street Maps' på din side og slippe for at skulle registrere dit betalingskort hos Google.

13.30 - 14.15: Analysér din hjemmeside uden Google Analytics
'Matomo' er et meget brugbart og godt alternativ til Google Analytics. Du får masser af statistik – og sandsynligvis alt det du har brug for ... helt gratis.

14.14 - 14.45: Kaffepause og netværk

14.45 - 15.45: Spørge- og arbejdstime
Her får du mulighed for hjælp. Er der noget du er gået i stå med – eller bare har mødt en udfordring i – så er dette timen, hvor du måske får svar på det hele. Hvis ikke du har udfordringer ... så har vi forberedt nogle hjemmefra.

15.45 - 16.30: Fem Fede til Joomla! – inden vi tager hjem
Vi har fundet fem fede udvidelser eller funktioner, der gør det endnu bedre at arbejde med Joomla! Og så tager vi et smugkig på den nye Joomla! 4 serie, der lander i starten af 2019.

16.30 - 16.45: Afslutning og evaluering
Hvad synes du om Joomla! Workday 2018? og kan vi gøre noget bedre til næste år?

Tak for i år ... vi ses i 2019.

Oplægsholdere

Bibbi Bryld
Bibbi Bryld
Bibbi driver til daglig virksomheden AbMano, hvor hun – udover at være dygtig i Joomla! – også har specialiseret sig indenfor bl.a. SEO og brugervenlighed.
Susanne Krogh-Hansen
Susanne Krogh-Hansen
Susanne er ægte Joomla! nørd og har både opbygget hjemmesider og undervist i Joomla!
Jens Riishede
Jens Riishede
Jens er grafiker med udgangspunkt i den trykbaserede verden. Siden internettets opståen (sådan cirka) har han interesseret sig for at arbejde med den digtale del også – og især med Joomla!
© JUG-CPH | Joomla! workday

Please publish modules in offcanvas position.